Spam, scam og phishing anno 2011

8. december 2011

Det danske sikkerhedsfirma Bullguard gør status over de største sikkerhedstrusler i året, der gik.

”Malware- og spammængden stiger og stiger. Det er der ikke noget nyt i, men det nye er, at bagmændene er blevet langt mere udspekulerede og direkte, og at de udnytter de nye medieplatforme”, siger Claus Villumsen, CTO, fra BullGuard. ”Tidligere fik vi malwaremails på hjælpeløst engelsk eller, hvis bølgerne gik højt, på noget som kunne minde om dansk. Nu ser vi daglige phishing-mails på næsten perfekt dansk, hvor afsenderen ligner Nordea, SKAT, TDC eller store internationale kurervirksomheder”.

Men ud over phishingmails lurer farerne også andre steder på nettet. Her er Bullguards top 5:

  1. Falske bank-mails: Især i sidste halvår af 2011 har der været sendt mange falske bank-mails, hvor afsenderen skulle ligne et større danske pengeinstitutter. Tanken bag er at franarre os vores bankinformationer, hvorefter gangsterne kan hæve forskellige beløb eller handle på nettet. Mails kan også aktivere spyware som for eksempel et keylogger-program, der bliver installeret på computeren og aflurer kodeord, kreditkortnumre e.l. Husk at de store banker og myndigheder ALDRIG sender mails ud, hvor de beder folk om personlige oplysninger. Selv om logoet passer og teksten er skrevet på korrekt dansk er der højst sandsynligt tale om en form for bedrag. Hvis du er i tvivl kan du eventuelt tjekke ved at kontakte din bank telefonisk eller via netbank – så længe du lader være med at klikke på links i mailen.
  2. Sociale sites: Vi efterlader i stadigt større omfang dybt personlige oplysninger på websites, der ejes af service-udbydere, som vi stoler på i bekvemmelighedens navn. Det svarer til, at vi efterlader vores kreditkort i det lokale supermarked og venter på at se hvad der sker. Hvis siden, vi har givet vores oplysninger, bliver hacket har vi ingen kontrol over, hvad der sker med vores data. Det skete med Sony’s Playstation Network i foråret og på forskellige svenske sites i sommeren og efteråret. Det er svært som forbruger at sikre sig her, for hvis man vil benytte de sociale spiltjenester kræver det ofte kreditkortoplysninger. Det heldige er, at man som forbruger heller ikke kan stilles til ansvar, hvis ens kreditkort bliver misbrugt, men bøvlet med at spærre kortet, sidder man jo selvfølgelig med.
  3. Smartphones og tablets: Ejere af smartphones og tablets har indtil i år været forskånet for alvorlige trusler, men i takt med danskernes online-liv også ligger på de nye platforme, flytter sikkerhedsproblemerne med. Især visse Android-mobiler har lidt under svag sikkerhed i 2011, hvilket til dels skyldes producenterne, der ikke har været gode nok til at lukke mobilen af. Derfor skal tablets og smartphones være beskyttet i samme grad som vores computere. Indtil nu har forbrugerne i meget ringe grad været opmærksomme på at sikre de mobile enheder, men mon ikke opmærksomheden stiger i takt med at der kommer fokus på området. Der findes allerede et hav af sikkerhedsapps til især Android, så der er nok at vælge imellem. Men vær opmærksom på at de færreste gratis-apps yder tilstrækkelig sikkerhed ifølge sikkerhedsfirmaet AV-Test som har gennemført en test af 9 forskellige sikkerhedsapps til Android.
  4. Android Market: En af de positive ting ved Android er den relativ åbne platform. Desværre bliver åbenheden også misbrugt. Android Market indeholder betalings app’s, som intet indhold har, eller app’s med decideret skadeligt indhold, som kan indhente og videregive personlige informationer. En sikkerhedsapp, som kan scanne for malware kan løse de fleste problemer her.
  5. Applikationer: Der findes et hav af applikationer på sociale medier herunder Facebook. Desværre er ikke alle applikationer skabt for at underholde, men på legitim vis indhente personlige informationer om brugerne, hvorefter de kan blive solgt videre til netgangstere, som vil bruge dem til at knække brugernes passwords og brugernavne. Facebook er også kendt for at være hjemsted for spyware, malware via chat, morsomme links m.m.

Det kræver kun to ting at sikre sig, at man ikke blive udsat for bedrag og andre ubehageligheder: Sund fornuft samt et solidt og opdateret sikkerhedsprogram til computeren, tabletten og mobiltelefonen. Hvis man for eksempel ikke har 100 % tillid til en hjemmeside eller til afsenderen af en mail, skal man altid lade være med at åbne indholdet.

Bullguard har sikkerhedsprogrammer til både PC og mobil, og blev i øvrigt sidste år kåret som det bedste asikkerhedsaprogram af AV-Test

 

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


RSS Nyheder fra GadgetZonen

RSS Nyheder fra MacZonen