EU strammer regler for dataindsamling

31. januar 2012

EU’s nye regler på områder skal i højere grad sikre forbrugerne. En privacy-kampagne skal øge bevidstheden om online privacy.

EU ved tog i sidste uge en ny lov om dataindsamling, der i langt højere grad end tidligere skal sikre forbrugernes rettigheder.

Fremover er selskaber forpligtet til at underette myndigheder og brugere indenfor et døgn, hvis de opdager sikkerhedsproblemer. Til sammenligning kendte Sony sidste åre til det store hack af PlayStation Network i flere dage, før de gik ud med en officiel melding om problemet.

Derudover skal brugere af for eksempel sociale netværk fremover have mulighed for at portere deres oplysninger til en anden tjeneste, hvis de ønsker det, samt have mulighed for at få alle deres personlige oplysninger slettet.

Sociale netværk skal i fremtiden også informere mere enkelt og tydeligt om deres indsamling af data og bede om tilladelse, før de indsamles.

Hvis et socialt netværk ikke indordner sig efter lovgivningen kan de risikere bøder på op til 2% af deres årlige globale overskud.

Samtidig har EU startet en kampagne for at øge bevidstheden om privacy på nettet blandt borgerne. Faktum er at mange brugere af sociale netværk er ret ligeglade med sikkerheden af deres personlige data, selv om det burde optage folk i langt højere grad. I en promovideo sammenligner EU manglende opmærksomhed på privacy med at gå rundt uden tøj på, men kommer dog ikke med konkrete løsninger ti, hvilke foranstaltninger man som forbruger bør tage.

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


RSS Nyheder fra GadgetZonen

RSS Nyheder fra MacZonen